Kanontårnet

Festung Austrått

Trilling-tårnet med de svære 280 mm kanoner, der behersker indsejlingen til Trondheim, er hentet fra den tyske krydser Gneisenau. I 1942, da bygningen af Atlantvolden for alvor tog fart, blev slagskibet svært beskadiget under et allieret bombardement af havnen i Kiel, og det blev besluttet at "strippe" skibet og bruge skytset til kystartilleri. Et af skibets tre hovedtårne var så beskadiget, at det blev splittet op i tre individuelle piecer, som blev opstillet ved indsejlingen til Rotterdam, et blev placeret på Fjell Festning ved Bergen og det sidste altså opstillet på Austrått, hvor det efter krigsafslutningen i 1945 blev overtaget af det norske forsvar.

Austrått Fort, som det derefter kom til at hedde, var i tjeneste indtil 1968 men blev vedligeholdt frem til 1977, og fremstår derfor yderst velholdt i dag, selvom det sidste skud blev affyret i 1953.

Absolut et besøg værd

 

Billedgalleri
>Austrått Fort 2006


Links
>Norske Festningsværker

 
Snittegning

Også Danmark kan fremvise kanoner fra Gneisenau, nemlig de to 150 mm tvillingtårne, der oprindelig stod på Fanø (Batteri Grådybet), men som i 1951 blev flyttet til det dengang helt nybyggede fort på Stevns, hvor de skulle vogte indsejlingen til Øresund og København.

  BACK | MAIN |