10. Batteri, Hirtshals

Stillingen ved Hirtshals, der havde status af Stützpunktgruppe, er Danmarks eneste - udgravede - stilling i Atlantvolden, der er åben for publikum. Med 3500 meter løbegrave og omkring 70 forskellige betonstillinger i et landskab, der i vid udstrækning er ført tilbage til sit 1945-udseende, er der tale om et "frilandsmuseum", der er den perfekte ramme for historieundervisningen til dine børn.

Der er ganske vist ingen af de fire franske 10,5 cm kanoner (Schneider le Creuset, model 1919) tilbage i 10. Batteri, hvilket måske kan skuffe drengene lidt, men stemningen er der!

Et lille museum er indrettet i en Regelbau 622 mandskabsbunker, og det er også muligt - efter aftale - at komme ned i nogle aflåste bunkere, hvor en del interiør er bevaret.

 

Billedgalleri
>10. Batteri

Links
>Bunkermuseet Hirtshals

 
  BACK | MAIN |